Jobmulighederne er både mange og alsidige. Det gælder næsten uanset, hvilken uddannelse og hvilket uddannelsesniveau, du har. Trekantområdet har altid været centrum for produktion og logistik, og vi har derfor mange arbejdspladser inden for stål og jern, fødevarer, transport og logistik samt plast og emballage.
Men vi er meget mere.
I de senere år er vi blevet hjemsted for mange virksomheder med fokus på udviklingen af ny teknologi og salg af serviceydelser, hvilket gør jobmarkedet i vores området er meget alsidigt. Og virksomhederne trives. Det er vores mange gazellevirksomheder et godt bevis på.
I Trekantområdet ligger byerne så tæt, og infrastrukturen er så god, at det helt uden problemer er muligt at bo i én by og arbejde i en anden. Men skulle drømmejobbet ikke være blandt de cirka 200.000 muligheder i Trekantområdet, kan du på under en time nå Aarhus, Esbjerg og Odense – et opland med mere end 600.000 jobs.
Det gør os til det sted uden for København, hvor du har adgang til flest arbejdspladser på en time.
Mød vores virksomheder og deres ansatte
– hver dag pendler 74.697 til job i Trekantområdet
Men vores byer er også tæt på hinanden. Derfor fungerer Trekantområdet i dag som ét stort arbejdsmarked – ét arbejdsmarked med mange muligheder. Hver dag pendler 37.297 af vores borgere fra én kommune til en anden for at komme på job. Vi har også rigtig mange udefra, der arbejder på en af vores spændende virksomheder. Faktisk pendler 37.400 hver dag ind i Trekantområdet.
Afstande
Selv om udbuddet af arbejdspladser i Trekantområdet er stort, er afstandene mellem bymidterne små:
Billund - Vejle: 25 min.
Vejle - Middelfart: 25 min.
Middelfart-Fredericia: 12 min.
Fredericia - Vejle: 20 min.
Kolding - Haderslev: 20 min.
Haderslev - Vejen: 35 min.
Vejen - Kolding: 20 min.
Kolding - Billund: 40 min.
Pendlere
Mød Jacob Pilegaard, der pendler til en international arbejdsdag

