Et af Europas største grovvareselskaber, DLG, har i mange år drømt om at komme tættere på blandt andet datterselskabet i Tyskland, sine kunder og – ikke mindst – sine ejere. Derfor flytter koncernen hovedkvarteret i København til Trekantområdet, hvor der også skal bygges nyt logistikcenter. For koncernchef Kristian Hundebøll er flytningen gået over alt forventning. Han har blandt andet fået aflivet myten om, at man ikke kan tiltrække højt uddannet arbejdskraft i provinsen. I hvert fald når det gælder Trekantområdet.