I Trekantområdet har vi en stolt tradition for iværksætteri. Tænk bare på LEGO, det verdensomspændende internetsite Just-Eat og de landskendte lækkerier fra Lagkagehuset.

Det er en tradition, vi værner om. Vi vil være landets bedste sted at være iværksætter!

Derfor har du landets bedste iværksætterservice i baghånden. At være iværksætter i Trekantområdet giver dig nogle helt unikke muligheder. Områdets
kommuner er nemlig gået sammen i iværksætteruniverset IVER.

Det betyder, at du har adgang til iværksættertilbud, kurser, arrangementer og inkubationsmiljøer i ikke færre end syv kommuner. Og mange af dem er endda gratis at benytte sig af.
             

Vi tilbyder blandt andet:

Informationsmøder
Iværksætterkurser
Gratis vejledning
Mentorordning
Kontorfaciliteter
Netværk

Er du i tvivl om, hvad du har brug for - eller hvor du kan finde det - er du altid velkommen til at kontakte din lokale iværksætterkonsulent. Vi er klar til at hjælpe dig videre.

.

Tag en uddannelse som iværksætter

- det tager kun 7 aftener at blive cand.selv

At være iværksætter handler om meget mere end at have en god ide. Der er en masse praktiske ting, som kommer bag på mange iværksættere - især hvis de har kastet sig ud i de nye udfordringer uden megen forberedelse.
Som iværksætter i Trekantområdet har du muligheden for at blive klædt på til succes med iværksætteruddannelsen "Iværksætteri i Praksis".

Uddannelsen strækker sig over 7 aftener, hvor du arbejder målrettet med din egen forretningsplan fra gang til gang og får feedback fra både underviser og de andre deltagere. Du får desuden et netværk, ny viden samt overblik over al den hjælp du kan få - alt sammen et solidt fundament for din virksomhed.

Kurset er tilrettelagt af Trekantområdet Danmark, Udviklingscenter Syd og Erhvervsakademi Lillebælt. Undervisningen er på akademi-niveau. Du kan vælge at afslutte forløbet med en eksamen, hvor du får

"trykprøvet" din forretningsplan. Samlet giver uddannelsen 10 ECTS point.

Det koster 1000 kroner at deltage inklusiv bogen Iværksætteri i Praksis.

Kommende kurser:
Kolding: 15/8, 22/8, 29/8, 5/9, 12/9, 19/9, 26/9, 10/10 (eksamen)
Vejle: 26/10, 2/11, 9/11, 16/11, 23/11, 30/11, 7/12, 20/12 (eksamen)

Tilmeld dig her:
> Tilmeld dig kurset i Kolding/Haderslev
> Tilmeld dig kurset i Vejle

Mød vores iværksættere

Det er svært at vide, hvor man skal starte ...

- men vores informationsmøder hjælper dig godt på vej

Vores informationsmøder tager kun et par timer, men det kan blive de vigtigste timer i dit nye liv som selvstændig. Møderne er målrettet dig, som har en tanke om at starte egen virksomhed - eller som måske allerede har taget det første skridt som iværksætter.

På mødet får du værdifuld information og værktøjer omkring alle de ting, man skal tænke på, når man skal drive sin egen virksomhed. Nogle er gode at vide, før man går i gang, andre er uundværlige i opstartsprocessen.

Du får også en introduktion til de muligheder for rådgivning og hjælp, der findes for iværksættere.

Målet med mødet er, at du føler dig klar og godt klædt på til at tage springet ud i livet som selvstændig, og at du samtidig undgår nogle af de mest almindelige fejltagelser, der spænder ben for nye iværksættere.

Informationsmøderne arrangeres af de lokale erhvervskontorer. Som iværksætter i Trekantområdet kan du frit vælge at komme til det møde, der passer dig og din kalender bedst. Uanset hvilken kommune, det foregår i.

Informationsmøder efterår 2017

31. august
Udvikling Vejen, Rødding
Klik her for mere info.

 
7. september
Videnparken, Fredericia.
Klik her for mere info.

 
14. september
Pakhuset, Kolding.
Klik her for mere info.

 
20. september
Roberthus, Egtved.
Klik her for mere info.

 
11. oktober
Billund Centeret.
Klik her for mere info.

 
30. oktober
UdviklingVejen, Rødding.
Klik her for mere info.

 

ivaerksaetter-trekantomraadet ivaerksaetter-trekantomraadet
På udkig efter en plads til dit skrivebord?

- eller mangler du nogen at dele kaffepausen med?

Som et af landets mest handlekraftige og innovative erhvervsområder, vokser der hvert år mange nye virksomheder op i Trekantområdet.

Vi har stort fokus på, at vores nye virksomheder kommer godt fra start. Flere af vores kommuner er de seneste år blevet kåret som årets iværksætterkommune.

En af forklaringerne er, at Trekantområdet er hjemsted for en mangfoldig gruppe af innovative inkubationsmiljøer og kontorfællesskaber. Uanset om du har brug for en billig kontorplads, mødefaciliteter eller nogen at dele ideer med over en kop kaffe, så kan du finde et sted, der opfylder lige netop dine behov. Og du kan bruge husene uanset hvor i Trekantområdet, du bor.

Der er altså ingen grund til at føle sig alene, selv om du er den eneste i din virksomhed.

Til højre finder du en liste over nogle af mulighederne. Klik ind og læs lidt mere om, hvad lige netop det sted kan tilbyde dig.

Her kan du få ideer eller kontorplads