Ambition, passion og masser af talent har de seneste år fået Fredericia Teater frem i rampelyset på den internationale musicalscene – med både helt egne produktioner og med storslåede nyopførelser af Disney-klassikere.

Mange af de medvirkende er egen avl. For Trekantområdet er også hjemsted for landets eneste professionelle uddannelse for musicalperformere.

Successen handler i høj grad også om mod. Mod til at turde navigere i kaos for hele tiden at kunne forny sig.