Easyfood i Kolding producerer bakeoff og convenience bagværk til store nationale og internationale kunder som McDonald’s, Lild, Shell og 7-Eleven. Men virksomheden bager ikke bare brød. Den laver helstøbte koncepter bygget på en innovativ videnskultur med eget testbageri og samarbejder med design, fødevare- og socialforskning.

– Mange af vores produkter er udviklet ud fra den enkelte kundes behov – og derfor også i tæt samarbejde med kunden og i overensstemmelse med dennes forretning og strategi. Produktet er altså også et salgsfremmende koncept, der medtænker forretningsanalyse, markedsføring, butiksdesign, håndtering og servering, siger adm. direktør Flemming Paasch.

Virksomhedens to produktionslinjer er bygget til at udvikle og fremstille bagværk til et marked i konstant forandring og er ekstremt fleksibelt. Derfor kan de hurtigt omsætte tendenser i markedet til nye, gennemtænkte koncepter. Denne nytænkning fra udvikling til produktion har medført, at virksomheden de seneste år har haft vækst og har klaret krisen bedre end deres konkurrenter.

---------------------------------------------------------------------------------------------- Tracking Code: Standard (Asynchronous) ----------------------------------------------------------------------------------------------