Temadag for UU-vejledere: Flere veje med en erhvervsuddannelse
Flere veje med en erhvervsuddannelse
NB: Tilmelding er lukket, da vi nu har fået fuldt hus! Vi er glade for den store tilslutning og glæder os til at se jer d. 16. september! Såfremt der kommer afbud, åbner vi for tilmeldingen igen, så hold øje med denne side.
Sæt kryds i kalenderen! I inviteres hermed til en faglig temadag for UU-vejledere tirsdag d. 16. september på Hotel Koldingfjord.
Til temadagen sætter vi fokus på, hvordan en erhvervsuddannelse kan være et springbræt til flere uddannelses- og karriereveje – eksempelvis en videregående uddannelse, et brancheskift eller et nyt karrierespor. Det endelige program fremsendes snarest, men allerede nu kan vi løfte sløret for nogle af højdepunkterne. I kommer til at møde:
- Anne Fløe fra Tænketanken DEA fortæller om veje gennem erhvervsuddannelserne
- Oplæg fra Fremtidens Grønne Helte – unge med en erhvervsuddannelse
- Dialog og workshop om, hvordan en erhvervsuddannelse kan bruges som springbræt til en grøn karriere
Temadagen afholdes i regi af projektet "Kvalificeret Arbejdskraft til Fyrtårn Syd – Uddannelse", som er en del af Erhvervsfyrtårn Syd, støttet af EU. Projektet arbejder målrettet for at sikre de rette kompetencer til fremtidens grønne arbejdsmarked. Et centralt element i indsatsen er at motivere flere unge til at vælge erhvervsuddannelser med et grønt perspektiv.
TID OG STED
Dato: Tirsdag d. 16. september 2025
Tidspunkt: Kl. 08:30 – 14:00
Sted: Hotel Koldingfjord, Fjordvej 154, 6000 Kolding
Forplejning: Morgenmad og frokost
MÅLGRUPPE
Temadagen henvender sig til UU-vejledere og andre fagpersoner, herunder erhvervsplaymakere.
TILMELDING
Der er ikke flere pladser, så tilmeldingen er lukket.
Vi glæder os til at byde jer velkommen til en dag med ny viden og netværk.
