back icon

Temadag for UU-vejledere: Flere veje med en erhvervsuddannelse

Flere veje med en erhvervsuddannelse

Sæt kryds i kalenderen! I inviteres hermed til en faglig temadag for UU-vejledere tirsdag d. 16. september på Hotel Koldingfjord.

Til temadagen sætter vi fokus på, hvordan en erhvervsuddannelse kan være et springbræt til flere uddannelses- og karriereveje – eksempelvis en videregående uddannelse, et brancheskift eller et nyt karrierespor. Det endelige program fremsendes snarest, men allerede nu kan vi løfte sløret for nogle af højdepunkterne. I kommer til at møde:

  • Anne Fløe fra Tænketanken DEA fortæller om veje gennem erhvervsuddannelserne
  • Oplæg fra Fremtidens Grønne Helte – unge med en erhvervsuddannelse
  • Dialog og workshop om, hvordan en erhvervsuddannelse kan bruges som springbræt til en grøn karriere

Temadagen afholdes i regi af projektet "Kvalificeret Arbejdskraft til Fyrtårn Syd – Uddannelse", som er en del af Erhvervsfyrtårn Syd, støttet af EU. Projektet arbejder målrettet for at sikre de rette kompetencer til fremtidens grønne arbejdsmarked. Et centralt element i indsatsen er at motivere flere unge til at vælge erhvervsuddannelser med et grønt perspektiv.

TID OG STED

Dato: Tirsdag d. 16. september 2025

Tidspunkt: Kl. 08:30 – 14:00

Sted: Hotel Koldingfjord, Fjordvej 154, 6000 Kolding

Forplejning: Morgenmad og frokost

MÅLGRUPPE

Temadagen henvender sig til UU-vejledere og andre fagpersoner, herunder erhvervsplaymakere.

TILMELDING

Tilmelding sker herunder. Deltagelse er gratis.

Vi glæder os til at byde jer velkommen til en dag med ny viden og netværk.