Lindab vil være det bæredygtige led i byggeriets forsyningskæde

Når byggeriet i Danmark og Skandinavien skal bruge stålprofiler, ventilationskanaler, porte, tagrender, stålvægge og sandwichpaneler, så er der en god chance for, at produkterne er lavet på Lindabs fabrikker i Haderslev og Jels.

Af: Bjørn Voldbjerg Sørensen

Lindab er et klassisk eksempel på en typisk dansk industrivirksomhed: Virksomheden importerer råmaterialerne fra udlandet – i dette tilfælde stål – og forarbejder dem til produkter, der bliver solgt til virksomhederne i byggebranchen.

På den måde ligger Lindab, som rigtig mange andre danske industrivirksomheder, midt i forsyningskæden. En udfordrende position i en post-corona virkelighed med forsyningskrise, energikrise, Scope 3-hovedpine og krav om grøn omstilling og bæredygtigt kædeansvar fra kunder, leverandører, politikere og forbrugere.

Flot regnskab og bedste arbejdsplads

Men spørger man den administrerende direktør for Lindab Danmark, Heino Juhl, har han det dog ikke som en lus mellem to negle. For Lindab har valgt at adressere de udfordringer, som de kan gøre noget ved. Og det har givet pote. Blandt andet i et flot regnskab for 2021 med et overskud på næsten 70 mio. kr. og gentagne kåringer som en af Danmarks bedste arbejdspladser under Great Place to Work certificeringen.

Heino Juhl fortæller, at det er den grundlæggende filosofi, som skal sikre udvikling af mere bæredygtige produkter og optimere egne processer og procedurer i en mere grøn og bæredygtig retning.

- I stedet for at investere i nye robotter til vores produktion, har vi historisk købt robotter, der har været brugt i bilindustrien. Det har passet godt til vores DNA at slide vores investeringer op. Og det er bedre for miljøet, forklarer Heino Juhl.

Et andet eksempel er i produktudviklingen.

- Vi har skiftet coatingen på vores ståltagrender fra kemi til en rapsoliebaseret coating. Det gør, at der ikke sker afvaskning af kemikalier i produktets levetid, forklarer Heino Juhl.

Bæredygtighed i hverdagen

Han fortæller, at virksomheden både tager fat i større forandringer, men også de ”små bække” i hverdagen, der bidrager til mindre CO2 og mindre spild. For eksempel CO2-neutrale gaver til medarbejderne.

- Vores medarbejdere er gode til at spotte de små justeringer i hverdagen, der kan gøre en forskel. For eksempel er en gruppe medarbejdere ved at løse en udfordring med vores paller, der skal gøre brugen af dem mere fleksibel. De har også spottet, hvis vi har dobbelt-sourcet, fortæller Heino Juhl.

Som et sidste hverdagseksempel nævner han, at Lindab længe har genbrugt de papkasser, de selv får leveret varer i, når de leverer deres produkter til deres kunder.

- Men vi har aldrig fortalt vores kunder, at der var en grund til, at der ikke stod Lindab på papkasserne. Så medarbejderen fik den idé, at vi skulle sætte en lille label på de brugte papkasser, så vores kunder kendte grunden til det. Man skal også huske at fortælle om de mindre ting, man gør, siger Heino Juhl.

Skrap tysk certificering

Men en af de største forandringer i Lindabs rejse mod mere bæredygtighed er, at virksomheden er i gang med at miljøvaredeklarere mange af deres produkter med en såkaldt EPD (Environmental Product Declaration). Det har Lindab valgt, for at deres produkter kan indgå i byggerier, der bygges efter den skrappe, tyske DGNB-miljøcertificering, der kort fortalt sætter bæredygtigt byggeri på formel ved at stille miljøkrav til alle elementer i byggeriet.

- Flere og flere bygherrer skriver krav til bæredygtigheds-certificeringer i deres byggerier, så det er et klart konkurrenceparameter, siger Heino Juhl.

Men processen med at miljødeklarere produkter er ikke nem og slet ikke færdig endnu.

Kan det tjene sig hjem?

Han fortæller, at Lindab blandt andet har investeret i medlemskaber på dokumentationsområdet, indgået i samarbejder med upcycling virksomheder, fået lavet konsulentanalyse på deres CO2 udledning, fået installeret ny software, der måler virksomhedens energiforbrug og ansat en bæredygtighedsspecialist, der blandt andet står for den interne uddannelse af sælgere og konsulenter.

Men tjener det øgede ressourceforbrug på bæredygtighedsdokumentation og datahåndtering sig så hjem for Lindab?

- Det er et godt spørgsmål. Vi oplever i hvert fald at få ordrer på grund af vores dokumentation. Men det er svært for os at hæve prisen på vores produkter, siger Heino Juhl.

Høj stålpris og høj CO2-udledning

Og nu rører vi ved nogle af de helt store udfordringer for en virksomhed som Lindab, erkender Heino Juhl.

- Prisen på stål er steget helt vanvittigt. Både på grund af knaphed og forsyningskrise. Samtidig kræver det meget gas at drive smelteovnene i stålproduktionen. Og med den aktuelle energikrise er mit gæt, at stålprisen forbliver på et højt niveau, siger Heino Juhl.

Én ting er den pris for stålet, som Lindab må betale. En anden udfordring er den høje CO2-udledning fra stålproduktion.

For som så mange andre industrivirksomheder, der ligger midt i værdikæden, bliver Lindab også ramt af samfundets krav til CO2-reduktioner i hele kæden – dét der kaldes Scope 3 i Greenhouse Gas Protocollen.

- Vi kan nemmere arbejde med at reducere og dokumentere vores udledninger i Scope 1 og 2 – altså i vores egne processer og i vores energiforsyning. Men det er en kæmpe udfordring for en virksomhed som vores at dokumentere udledningerne i hele produktionskæden. 95% af vores produkters CO2-udledning kommer fra vores leverandørers smeltning af stålet, siger Heino Juhl.

Mere cirkularitet

Derfor forudser Heino Juhl også, at Lindab kommer til at arbejde endnu mere med langtidsholdbarhed og cirkularitet i deres produkter.

- Selv om man sagtens kan genbruge stål ved at smelte det om, så undgår man jo ikke det fossile energiforbrug til stålovnene. Derfor arbejder vi også med at bringe spild-stål og ukurante stykker fra produktionen i spil. For eksempel hvis bygherrer ønsker, at en vis procentdel af deres byggeri skal bestå af skrottede eller genbrugte byggematerialer. Men det rejser igen nogle problemer i forhold til garanti og standarder. Hvem står så inde for produktansvaret i sådanne tilfælde?, siger Heino Juhl.

- Og så kigger hele metalbranchen jo på elefanten i rummet: Hvordan kan man overhovedet producere stål og metaller uden brug af fossile brændstoffer?