"Vi skal have større fokus på de kloge hænder"

Trekantområdets position som Danmarks produktionscentrum kræver fast tilførsel af kompetent arbejdskraft. Det kræver tværgående samarbejde og synlighed – og en indsats fra virksomhederne selv. Vi skal alle være bedre til at vise, hvad vi kan, siger to direktører fra industrivirksomheder i Trekantområdet.

Mere end hver tredje industrivirksomhed meldte i juli 2021 om mangel på arbejdskraft. Det niveau var rekordhøjt og overgås kun af den overophedede danske økonomi før finanskrisen i 2007.

Trekantområdet er det område i Danmark, som har flest produktionsarbejdspladser, og er dermed også et område, hvor manglen på arbejdskraft har potentiale til at bremse væksten.

Spørger man Henrik Raahede, fabrikschef/COO i Sealing System A/S i Billund, hvad der har været den største udfordring i de seneste fem år, hvor virksomheden er vokset fra 40 til 100 medarbejdere, så er rekruttering af medarbejdere det, der fylder mest.

Elever som strategi

Derfor har Sealing System ændret rekrutteringsstrategi. I dag former og udvikler man mange af fremtidens medarbejdere selv.

”Vi har gjort det til en strategisk prioritet at have elever. Vi har altid haft dem på el-siden, nu tager vi dem også ind i den mekaniske afdeling. Og så gør vi alt, hvad vi kan for at fastholde dem. Vi viser dem hele bredden i det, de kan blive hos os. Allerede i slutningen af elevforløbet har vi skitseret et karriereforløb, og det har fået flere til at blive efter svendebrev”, siger Henrik Raahede.

Certex med hovedsæde i Vojens har lagt sin rekrutteringsindsats endnu tidligere. Virksomheden, som har rod i det gamle Vojens Tovværk fra 1887, samarbejder med den lokale Bregnbjergskole om at vise, hvad et godt arbejdsliv også kan indeholde.

”Der findes mange fede arbejdspladser ude i industrien, som hverken de unge eller forældrene kender”, siger Majbritt Petersen, direktør i Certex og bestyrelsesmedlem i DI Sønderjylland.

Hun har gennem to år haft skolens 5. og 6- klassetrin forbi for at vise de mange forskellige jobs, funktioner og uddannelser, der møder ind i Certex hver dag:

”Eleverne hører, hvad der er af job; hvad folk laver, og hvordan de er blevet til det. Det er kontor, salg, handelsskole, værksted, EUC, logistik, smed – vi har det hele, men det er ikke noget, de ved ret meget om”, siger Majbritt Petersen.

Matematik, der kan høres

Kommunerne i Trekantområdet har gennem flere år samarbejdet om projekter og tiltag, som kan vise de unge, at det kan være en attraktiv karrierevej at vælge industrien til.

Det handler blandt om at få tættere samarbejde mellem industri og skoler, og hos Certex har man ligefrem klemt sig ind på skoleskemaet som dommer i skolens idekonkurrencer og som casevirksomhed for undervisningen:

Men – det er op ad bakke, siger hun: ”Lærerne synes, det er godt, og eleverne finder det interessant. Alligevel ender alt for mange fra en årgang på et rødt gymnasium, hvor halvdelen ikke hører hjemme. Studievejledning er skåret kraftigt ned, og 80% af vores unge mennesker er overladt til sig selv uden hjælp til valg af uddannelse. Det er en skam. Her kunne både skolernes ledelser og vejledere, industri og ikke mindst forældre godt være bedre til at se alternativer. I gamle dage fik man en lærerplads efter en HHX. Det gjorde jeg da selv. Det skal vi alle være bedre til at vise”, siger hun.

Profilere sig rigtigt

Indsatsen med at sikre faglært arbejdskraft har været relativt mere succesfuld i Trekantområdet end i resten af landet. I 2016 var det 18,4 procent af de danske 9. og 10.-klasseselever, der valgte en erhvervsuddannelse som førsteprioritet – i Trekantområdet var det 20,7 procent. I 2021 var andelen vokset til 19,9% på landsplan, men endnu mere i Trekantområdet, hvor 22,9 procent af 9. og 10.-klasseseleverne tog en erhvervsuddannelse.

Den positive udvikling må meget gerne fortsætte, mener Henrik Raahede:

”Vi må selv tage ansvaret for fremtidens arbejdskraft – blandt andet ved at tage flere i lære. Vi kan ikke blive ved med at stjæle fra hinanden, vi skal tage flere ind. Ellers bliver der for få, der har den viden, der skal bruges til at håndtere den vækst, der kommer.

Lærlinge er en pipeline til vækst”, siger Henrik Raahede, og bakkes op af Majbritt Petersen:

”Vi skal da gribe i egen barm. Så længe, der stadig er unge, der går i skolepraktik – og dem er der mange af – så kan vi ikke klage over, at vi ikke kan få folk. Vi skal tage flere lærlinge og elever ind”, siger hun.

Flere karriereveje

For at få dem ind – og fastholde dem – skal man blandt andet vise, at en læreplads ikke behøver være den sidste station på karrieren.

”Man behøver ikke læse en HA eller kandidat eller universitet med det samme”, pointerer Majbritt Petersen.

”Tværtimod er en læreplads fantastisk til at afklare, hvad man vil. Finde ud af, hvad man har af interesserer, og så tage den derfra”, siger hun:

”Ja, vi skal være et videnssamfund, men vi har også masser af produktion, som stadig er lige her. De, der vil læse videre, skal da gøre det. Men der skal også være fokus på de kloge hænder”, siger Majbritt Petersen.