back icon
Back arrow
Lev hele livet her

Her leves livet i høj kvalitet

I Trekantområdet står livet aldrig stille. Her forenes landsbyens charme, nærhed og natur med byernes mange muligheder. Her er rig mulighed for at bruge din tid på det der giver dig allermest livskvalitet.

Trekantområdets placering er helt unik, for vi ligger lige midt i Danmark med gode forbindelser til resten af landet - og hele verden. Uanset hvor du kommer fra eller hvor resten af familien bor, så kan du på ca. 2 timer nå frem. Det betyder rigtig meget, at mormor kan kigge forbi til aftensmad eller onkel kan hente i børnehaven hvis hverdagen bliver for hektisk.

Hvad er livskvalitet for dig?

Vi tror på at balance mellem familie, job og fritid er nøglen til et godt liv - og her i Trekantområdet har vi de helt rette rammer.

Du har gode jobmuligheder med adgang til 230.000 arbejdspladser, så det er ikke blot dit første men også dit næste job, du har gode muligheder for at finde her. Det kan også være, du drømmer om en tilværelse, der ser helt anderledes ud end det klassiske arbejdsliv, måske har du en iværksætterdrøm eller brug for en anderledes hverdag, mens børnene er små? Uanset er familiens yngste i gode hænder i vores institutioner og skoler, og i fritiden står vores mange foreninger klar med et væld af aktiviteter, fra ballet og billedkunst til e-sport og parkour.

Peter lever livet tæt på naturen

Peter V. Jeberg har boet det meste af sit liv i større byer som Odense, København og Oslo. Men da muligheden kom for at kunne bo tæt på naturen uden at skulle gå på kompromis med jobmuligheder og kulturliv, var han ikke i tvivl. Og i dag trives han og familien i Trekantområdet.

Anders og Cecilie dyrker både familien og karrieren i Trekantområdet

Lad os bare være ærlige: Det var ikke kærligheden, der trak Anders og Cecilie Nissen til Trekantområdet i 2015. Det var jobmulighederne, beliggenheden og snusfornuften.

Her i Trekantområdet dyrker vi fællesskabet på rigtig mange måder. Hvad end du er passioneret fodboldfan, kunstinteresseret, hjemmepasser, e-sportsatlet eller pottemager – ja så er der et fællesskab du kan være en del af. Vores mange foreninger, miljøer og lokalsamfund lever i bedste velgående og er altid klar til nye medlemmer. Vil du vide mere eller finde frem til de rette personer, så kan vores dygtige bosætningskonsulenter hjælpe dig på vej.